Kunstneren Aage Lund,
1892-1972

Af Erhard Winge Flensborg

Forsiden

Udstillinger:

Om Aage Lund:

Links

Kunstneren Aage Lund, 1892-1972

af Erhard Winge Flensborg

Aage Lund har i mange år været kendt og værdsat af plakatkendere, først og fremmest for sine fiske- og østersplakater til Fiskehuset, Gammel Strand, København. Derimod har kendskab til hans mange malerier, akvareller, raderinger og litografier stort set - fra 1925 - været begrænset til hans familie, venner og nogle få forretningsforbindelser.

Dette skyldes væsentligst, at han fra 1925 ophørte med at sælge sine malerier og grafiske arbejder, da han på dette tidspunkt fik fast ansættelse som kunstnerisk leder i det store litografiske firma A/S Kruchow & Waldorff. Hans billeder foræredes nu kun - men i stort omfang - til familie og venner ved runde fødselsdage, andre festdage og jubilæer. Derudover slap en lille del af hans malerier ud til nogle gode forretningsforbindelser, specielt direktørerne for American Tobaco Company og Lagerman Lakrids.

For den brede offentlighed var han efter 1925 fuldstændig ukendt som maler og grafiker, og først i de alersidste år er nogle få af hans tidlige interiørbilleder dukket op på auktioner.

Lad os begynde forfra: Allerede tidligt i skolenen producerede han fortræffelige tegninger og akvareller, hvoraf nogle få vises her på udstillingen (Øregaard 2001). Han har fortalt mig , at det var ham, der underviste tegnelæreren. Efter skolen kom han ca. 1905, 13 år gammel i lære som dekorationsmaler hos firmaet Henry Adler, København, og efter endt læretid blev han af firmaet sendt til Aarhus for at medvirke ved dekorationerne på den store Landsudstilling i 1909.

Efter 1909 arbejdede han dels som tegner ved Politikken, dels som kunstnerisk medarbejder ved det litografiske firma Sophus Kruchows trykkerier på Pilealle på Frederiksberg.

Aage Lund var helt autodidakt, gik aldrig på tegne- eller malerskole, og så vidt jeg ved, er han også selvlært litograf og raderer.

Han giftede sig i 1911 med Kristense Otilia Christensen, altid kaldt "Stense". Deres eneste barn, datteren Inga, fødtes 1912. Disse to personer går igen og igen i hans malerier og grafiske produktion, som portrætter eller i interiører med de møøbler og andre genstande, som næste alle er bevaret i familien. Nøgenstudier han han kun udført med Stense som model - hun tillod ham ikke at anvende andre.

I 1917 blev Sophus Kruchows trykkerier til A/S Kruchow & Waldorff, og virksomheden overflyttedes gradivist mellem 1917 og 1920 til store fabriksbygninger i Jämtlandsgade 1 og Hannovergade 8 på Amager. Som kunstnerisk medarbejder havde Aage Lund sin hovedbeskæftigelse dér. Firmaet udsendte i 1921 et stort festskrift med mange smukke farvebilag efter malerier, akvareller, tegninger og plakater af Aage Lund.

Ved siden af arbejde i dette firma forsatte han som maler og grafiker og solgte sin produktion på flere udstillinger og auktioner.

I Aage Lunds efterladte papirer var der bevaret kataloger og oplysninger over følgende

Udstillinger og auktioner:

  • Den Frie 22/12 1916 - 8/1 1917
  • Auktion sammensteds 16/1 1917
  • Kunstsal, Frederiksberggade 27, København, 6/12 - 20/12 1917
  • Udstilling i Kolding juli 1918, nærmere oplysninger savnes
  • A/S Kunststuen, Frederiksborggade 44-46, København 29/9 - 1/10 1918
  • Karstens Hotel, Skagen 7/7 1921
  • Bergenholz' Kunst, København, december 1921
  • Den Frie 20/2 1922

I Aage Lunds papirer findes også en del meget rosende anmeldelser af hans udstillinger. En enkelt fra Ekstrabladet 20/12 1921 lyder i uddrag: "Maleren og Grafikeren Aage Lund har i Bergenholz' Kunsthandel aabnet en Udstilling, der omfatter godt 100 af den unge Kunstners Arbejder fra de sidste fem Aar. Det er en livlig og fornøjelig Udstilling. Aage Lund er det fødte Malertalent. Han har endnu ikke fundet sit Speciale. Med tilsyneladende samme Lethed maler han Landskaber, Interiører, Huse, Køer, Mennesker og Skibe, og hans sikre Instinkt bringer ham næsten altid et smukt Resultat. Ved siden af maleriet i Olie og Akvarel dyrker Aage Lund også Radering og Litografi. Navnlig på sidstnævnte Omraade har han frembragt smukke Ting. På Udstillingen ses hans Parti fra Holløse med Møllen og S-broen ved Frederiksberg Slot. ...Den unge Kunstner er næsten altfor beskeden med sine Priser. (G.C.)"

Bevaret er også et særtryk fra et østrigsk tidsskrift: Wiener Mode 1927 med en meget rosende omtale og gengivelse af flere af hans grafiske værker.

Hustruen Stense var imidlertid ængstelig for den usikre, uregelmæssige indkosmt, som hans free lance virksomhed hos Kruchow og Waldorff og salget af malerier og grafik ydede. Han søgte derfor og fik i 1925 fast ansættelse som kunstnerisk leder i firmaet med daglig, fast arbejdstid. Fra da af ophørte han med salg af malerier og grafik, men han malede og tegnede næste altid i sin fritid og ferier.

Familien skiftede ofte bopæl, har boet flere steder på Nørrebro og på Amager og boede i længere tid (1916-1924) i "Strygejernet" på hjørnet af Vodroffsvej og Åboulevarden, lige over for de sidst bevarede bygninger af Den Gamle Ladeård. Fra bygningen "Strygejernet", der havde navn efter sin trekantede grundform, var der dejlig udsigt mod Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø og mod Ladegården. Der kendes flere billeder med motiver herfra, og et dejlit maleri med en helt parisisk stemning over Peblingesøen er med på udstillingen (Øregaard 2001). Da en ny trafikåre, Rosenørns Allé, skulle etableres, måtte "Strygejernet" nedrives og familien igen flytte.

Først i 1929 købte Aage Lund en grund i et nyt planlagt villaområde omkring Høstvej i Charlottenlund. Han var selv arkitekt og bygherre på villaen, der opførtes med et strot atelier med ovenlys. Det var så hans bopæl til hans død i 1972: Gentofteborger i 43 år. Dette satte naturligvis præg på hans omfattende fritids-produktion. Der kendes mange billeder her fra kommunen, fra huset, haven på Høstvej og Dyrehaven, af hvilke en del vises på udstillingen (Øregaard 2001).

Sommerhuset i Tisvilde spillede en betydelig rolle i hans tidlige produktion. I 1916 købte han en stor grund i den dengang helt ubevoksede, græsklædte bakker, der senere fik navnet  Tisvilde Lunde. Huset "Lundebakken" blev bygget af lokale håndværkere efter hans egne tegninger. Her boede familien i lange somre i næste 10 år. Transporten til og fra København foregik i begyndelsen alene med en Nibus motercykel med sidevogn til Stense og Inga, men senere kom der også jernbane til Tisvilde. Aage Lund tilplantede sin store grund, og snart ændrede området karakter, da mange andre sommerhuse blev bygget. I dag er det jo nærmest et fashionabelt villakvarter.

Somrene dér førte til en meegt betydelig produktion af malerier fra hele området: Lundene, Tisvilde Hegn og Strand, Ramløse Mose, m.m. Her på udstillingen (Øregaard 2001) vises to af disse malerier; Hustruen Stense siddende på en bænk øverst på grunden, og datteren Inga, der plukker blomster.

Et par fine litografier blev det også til: Den nu forlængst nedbrændte Holløse Mølle og Sandflugtsmonumentet. Sommerhuset blev solgt i 1925 og blev senere købt af komponisten Knudåge Riisager, hvis familie stadig besidder det helt uændrede hus med det store atelier.

Efter salget af sommerhuset og efter hans samtidige fastansættelse hos Kruchow og Waldorff i 1925 malede han, som nævnt kun i sin fritid og ferier. Sommerferierne blev nu tilbragt talrige steder i landet i telt/bil-lejr, ofte sammen med gode venner.

På en teltferie ved Øster Hedekrog på Samsø i juli 1936 sammen med familien og kunstnervennen Albert Holm med familie malede han 14 større og en del mindre malerier. Maleriet på udstillingen (Øregaard 2001) af Inga i stranddragt i klitten med øen Kydholm i baggrunden fortjener en kommentar:

En solrig middagsstund ville Aage absolut male Inga som forgrundsfigur i klitten. Inga ville ikke sidde model, for vi havde aftalt strandtur og svømning. Så "købte" Aage LUnd sin datter til jobbet i to timer. Da billedet var færdigt, blev arbejdslønnen udbetalt til Inga, og vi tog til Tranekjær for at snolde.

Fra Roskildes omegn kendes en del billeder fra Bogenæs, Bolund og Jyllinge. Udstillingens store malere fra Bolund er malet efter små malerier, akvareller og tegninger fra nogle hundekolde martsdage i 1938, hvor Aage Lund og Stense besøgte Inga og mig i tjenesteboligen på Skt. Maria Hospital i Roskilde.

Der kendes en del malerier fra Vestsjælland ved Jyderup, Odsherred, Storebæltskysten og Sejrø. Sogle dejlige landskabs/havbilleder malede han på Refnæs 1949. Et af disse er med på udstillingen. Fra Bornholm kendes kun fire malerier fra en sommerferie i 1938.

Fra Jylland er der for nylig dukket et stort maleri op fra Klitmøller, hvor Aagel Lund opholdt sig i længere tid i 1917. Han malede dér efter eget udsagn ca. 20 malerier.

Fra en ferie på Ærø kendes en række store og mindre malerier. Det store maleri af Vester Mølle, Søby, Ærø vises på udstillingen (Øregaard 2001).

Byen København med havnen, Christianshavn, Amager, byens kirker og omegnen udgør en stor del af de kendte malerier. Her er vist to større billeder fra 1928: Trangraven, Holmen med Marmorkirken i baggrunden og Kløvermarken med byens tårne i det fjerne.

I 1959 erhvervede Aage Lund en sommerhytte midt inde på Söderåsen i Skåne. Det var et for ham helt nyt terræn: Uberørt med birke, enebær, bøgeskov, granskov, klipper, raviner og bække. Hans hytte lå lige oven for en lille - til tider rivende - bjergbæk. Han malede i løbet af de 10 år, han kom der, ca. 40 malerier, hvoraf to ses på udstillingen (Øregaard 2001): Den lille bæk, Debäcken (på svensk Dejebäkken (Pigebækken)) ved hans hytte, samt et blosterbillede med blomster fra åsen i stor kobberkande.

Selvportrætter og portrætter af hustruen Stense og datteren Inga, de fire børnebørn, andre familiemedlemmer, samt venners børn udgør en væsentlig del af hans maleriproduktion. Et af hans selvportrætter hænger på Filmmuseet i Købenahvn.

Talrige blomsterbilleder og stilleben kendes, en del er vist på udstillingen, og også dyremaleriet, køer og heste, beherskede han fra sin tidligste tid.

Plakater

Aage Lund, som foretrak ubemærketheden, blev trods dette karaktertræk kendt af en skare mennesker særlig på grund af sin plakatkunst. Han har i hvert fald fra 1912 udført plakater. Han producerede selv udkastene i form af store farvelagte tegninger og stod selv for litograferingen hos det store litografiske trykkeri Sophus Kruchow og senere dettes efterfølger A/S Kruchow & Waldorff. Plakaterne omfattede filmplakater, fiske-, skaldyrsplakater, samt teater-, margarine-, øl-, chokolade-, turist-, lotteri- og automobilplakater. Desuden fandtes der i hans bo endnu ca. 30 plakater og plakatudkast.

Tegninger og akvareller

Samtidig med at Aage Lund producerede plakater og anden litografi for firmaet Sophus Kruchow, arbejdede han også som tegner ved Politiken sammen med vennerne Axel Nygaard og Robert Storm Petersen. Han har selv berettet om, at han - ofte sammen med Storm - gik ud til bokse-, bryde- og forboldkampe og lavede tegninger.

I Aage Lunds bo fandtes i øvrigt hundredevis af tegninger og akvareller. Mange af disse kan påvises at være udkast til kendte malerier; en del andre kan have været forarbejder til endnu ukendte malerier.

Raderinger

Aage Lund producerede - fra ca. 1915 til 1921 - en del almindelige ensfarvede raderinger og farveraderinger. Jeg har kendskab til 17 forskellige. Der er kun få, der har et årstal for deres fremstilling. 12 af kobber-, stål- og zinkpladerne er bevaret.

Kunstlitografier

Mellem 1915 og 1928 samt mellem 1944 og 1953 fremstillede Aage Lund en del kunstfarvelitografier, signeret og med et begrænset oplagstal, samt farvelitografier til forsidebilleder på større tidsskrifter, m.m.

Mit kendskab til Aage Lund og hans virksomme liv stammer fra 1933 og indtil hans død i 1972 gennem forlovelse og senere giftermål med familiens eneste datter, Inga. Jeg lærte ham at kende som et kærligt, beskedent og meget gavmildt menneske, der helst undgik al offentlighed. Han helligede næsten al sin tid til maleri og grafik. Dagligt fast arbejde 9-16 på Kruchow & Waldorff og det meste af sin fritid beskæftiget med malerier, akvareller og tegninger, såvel hjemme som på ture, familiesammenkomster og ferier. Altid havde han male- og tegnerekvisitter med. Hans kære børnebørn var en næsten uudtømmelig kilde til hans portrætter og lege-billeder.

I hans senere år havde jeg mange lange samtaler med ham om hans tidligere virksomhed, og her berettede han mange muntre episoeder med sine kunstnervenner. En del af disse, tegneren Axel Nygaard, kunstlitografen P.W. Johannsen og malerne Albert Holm og Jacob Hansen med familier mødte jeg i hjemmet på Høstvej i Charlottenlund. En af disse, den store naive norsk-dansk-holstenske kunstlitograf støttede Aage Lund hele livet og hjalp ofte ud af pinlige situationer:

P.W. Johannsen og Aage Lund var i 1916 under Første Verdenskrig deltagere i en tegner-kongres i Gøteborg. Uden for programmet tog de to ud for at tegne og male i omegnenvest for byen. Her blev de standset af svensk militærpoliti, da de var kommet ind på militært beskyttelsesområde. Den store P.W. Johannsen svarede på spørgsmålet om identitet på sit mærkelige, højrøstede blandingssprog: "Min fater var ein Oldenburger". Han blev da naturligvis mistænkt for at være tysk spion, og først efter Aage Lunds rolige redegørelse for deres deltagelse i kongressen og fremvisning af de tegnede skitser, blev de sluppet fri.

Der kendes kun et par mindre Gøteborg-malerier fra Aage Lunds hånd, men fra udstillingskataloger kan man se, at der er malet en del flere.

En anden gang senere, lige efter Første Verdenskrig, måtte Aage Lund tage til Berlin for at hjælpe P.W. ud af en vanskelig situation: P.W. havde af kunstforlaget Aschehoug i Norge fået tildelt et stort beløb til gennemførelse af litografering af et kendt norsk maleri på Kaiser Friedrich Museum i Berlin. Straks efter ankomsten dertil, vekslede han alle de gode norske kroner til tyske valuta og fik bunker af tyske sedler, hvis værdi hastigt raslede ned under den store valutakrise. I løbet af få dage var P.W. blank og telegraferede til Aage Lund efter hjælp. Omgående tog Aage Lund til Berlin, inviterede P.W. på frokost hos Kempinski og gav ham ny kapital og -  belæring.

Jeg beyndte kort efter Aage Lunds død i 1972 så småt at opspore hans malerier og har forsat arbejdet på en registrant. I alt har jeg nu kendskab til 500 af hans malerier, men der må være langt flere, som forhåbentlig kan findes til glæde for et større publikum.

(Afskrift fra programmet til udstillingen på Øregaard, 2001)